Loading...

Velkommen

i Wettolsheim på Route du Vin mellem Colmar og Eguisheim

På vores familie vingård i Wettolsheim i Alsace arbejder vi med passion vores 14 ha i økologisk landbrug.

Marc Stentz repræsenterer i øjeblikket den 5. generation af vinproducenter
Han arbejder sammen med sine forældre Jocelyne og Etienne, der har udviklet familievirksomheden til eksport og fagfolk siden 80’erne.

AIMÉSTENTZ en filosofi, en stil

Etienne STENTZ

AIMÉSTENTZ KONCEPTET

Uanset vintypen (dagligvin eller årgangsvin) er vi overbevist om, at god vin bliver til ude i vinmarkerne og ikke i kælderen.

For at opretholde den høje standard er vi særligt omhyggelige med:

vores kendskab til de forskellige jordtyper som vi dyrker vin på :

Det er strengt nødvendigt at kende sin jord, blandt andet i kraft af jordbundsanalyser for at få vinmarken til at yde sit bedste. For eksempel giver en vinmark af sandstensjord, granitstensjord eller sandjord (1) mindre udbytte end en mark med jord der indeholder ler, mergel og kalksten (2).

 

Det forudsætter en balance mellem drue og jord, men også en god sammenhæng mellem solmængden, mikroklimaet, landskabet og druesorten. Således kan Riesling, Sylvaner og Pinot Blanc opnå dejlig modenhed i jord af type 1, mens Pinot Noir, Pinot Gris og Gewurztraminer bedst kan blive moden med tæthed og saftighed ved at vokse på jord af type 2, såkaldt « tungere jord ». Dog er det nødvendigt med en mere specifik analyse i forhold til frugtbarhed, fordi ikke alle kalk- og lerjorde er ens.

vores markers liv igennem årene  :

– pløjning / græsbevoksning i hver anden række
– tilførsel af « hjemmelavet »gødning for at fremme jordens mikrofauna og floraens biodiversitet. Vi gøder jorden og ikke vinstokkene, som udnytter og optager næring fra diversiteten i de frigjorte mineraler.

Denne dynamik er den « vigtigste ingrediens », der kræves for at kunne kontrollere vinstokkens vækst og samtidig forebygge sygdomme i planterne.
Beskæringen afpasses til hver enkelt vinstok.

 

Vi har frivilligt valgt en dyrkningsmetode, som forebygger risici og griber mindst muligt ind i naturen.
Alle vores plantebeskyttelsesmidler er godkendt til økologisk landbrug.
Hele vores produktion er siden august 2007 gradvist gået over til ØKOLOGISK dyrkning.

Før høsten tages 2-3 prøver af druerne for at konstatere, hvor modne de er. Høstning ved optimal modenhed foretages udelukkende ved håndkraft med manuel sortering på stedet.

Vi har mindre udbytte (ca. 10-15 % end det tilladte), og de hele druer kommer modne og sunde frem til trykluftpressen og presses blidt i flere omgange over 4-8 timer, og sådan får vi most uden tilsat sukker, hvor de mineralske elementer fra druernes frugtkød frigøres og blander sig med saften.

 

Før saften ved tyngdekraftens hjælp ender i kar af glasbeton, køles den ned til mellem 10 og 15 grader. Dette indebærer en naturlig klaring. Efter 12-24 timers statisk klaring omstikker vi mosten. Vi kontrollerer gæringen, der foregår mellem 18 og 22 grader, og således opnår vi en mere fed og koncentreret vin.

Vinene lagrer i 6 måneder og klares igen i foråret.
Cepage-vine tappes på flasker efter 6 til 10 måneders lagring.
Terroir-vine, herunder VT (sen høst) og SGN, ældes på vinfade, hvor vinens forædling fortsætter via mikro-iltning.
Tappes på flasker efter 12 til 15 måneder.

På trods af klimaets omskiftelighed bliver vi for hvert år bedre, mere præcise, og fremfor alt sikrer vi ensartet smag i vore vinårgange.

Takket være vores forståelse af og arbejde med de forskellige jordtyper (vi er medlem af foreningen Vignes Vivantes siden 1998, kort efter den blev oprettet) kommer vores markers rigdomme mere og mere til deres ret: vores seneste tre årgange afspejler denne aromatiske kompleksitet og er derfor endnu mere vellykkede end de foregående.

 

« Jorden er en af menneskehedens mest dyrebare goder. Den giver liv til planter, dyr og mennesket i denne verden »

(Resolution (72) 19, Europæisk charter om jordbrug)

På vingården Aiméstentz er vi optaget af vores kunders helbred såvel som vore medarbejderes.
Derfor er vores vin et sundt produkt, der giver velvære og glæde.

I verden af i dag, hvor vi udsættes for meget forurening, er det muligt at leve mere sundt, hvis vi forbruger økologiske landbrugsprodukter.

Vingårdens dyrkningsmetoder følger tidens stigende bevidsthed omkring miljøhensyn, og samtidig tilbyder vi vin, der følger de lokale traditioner.

 

Det er ikke en modetrend at dyrke økologisk, men derimod en tilbagevenden til de naturlige fødevarer, som vore bedsteforældre plejede at indtage, før kemien tog over med sine ‘mirakel’-produkter.

De økologiske metoder får vinstokkene til at slå bedre rod, hvilket giver vinen større mineralsk og aromatisk kompleksitet.

Vi respekterer naturens rytmer.
Gennem vores respekt for jorden kommer vores markers særpræg frem, og deres rigdom bevares i vinen.

Økologisk vindyrkning fremhæver, hvordan jord, vand, vinstokke, luft, dyreliv og planteliv spiller sammen.

De nye EU-regler for økologisk vinproduktion gælder fra vinhøsten 2012 og gør markedet mere gennemskueligt for forbrugerne.
De økologiske vine kan kendes på det europæiske øko-logo.

Ils l’ont dit

Rien n’est plus sérieux que le plaisir

Jean Cocteau

Ils l’ont dit

Il y a plus de philosophie dans une bouteille de vin que dans tous les livres

Louis Pasteur

Ils l’ont dit

Un petit verre de vin d’Alsace, c’est comme une robe légère, une fleur de printemps, c’est le rayon de soleil qui vient égayer la vie.

Christian Dior

Vores åbningstider

MANDAG : 9h-12h og 13h30-18h
TIRSDAG : 9h-12h og 13h30-18h
ONSDAG : 9h-12h og 13h30-18h
TORSDAG : 9h-12h og 13h30-18h
FREDAG : 9h-12h og 13h30-18h
LøRDAG : 10h-12h og 13h30-17h30
 

Kontakt os

Kontakt os for at få oplysninger, eller for at få den aktuelle vinliste

37 gade Herzog, 68920 WETTOLSHEIM

03 89 80 63 77

vins.stentz@calixo.net



Nous localiser
Fermer